Hvorfor gå i parterapi?

Der kan være mange årsager til at gå i parterapi. Overordnet kan man sige at der er to tilgange.

For det første kan der opstå en akut krise som eksempelvis utroskab eller et dødsfald i familien, hvor parterapi her og nu kan være med til at redde relationen og hjælpe jer styrket igennem.

For det andet kan parterapi være en mulighed for at kigge på parforhold der er gået i stå, og hvor mønstre og reaktioner synes at være låst. Hvis gnisten er væk eller dagligdagens problemer overskygger kærligheden. Her kan parterapi være en hjælp til at undersøge og forløse disse problemer og skabe ny glæde i samlivet.

Typiske emner i parterapi er:

  • Gnisten er forsvundet
  • Sexlivet er gået i stå
  • Dagligdagens problemer overskygger kærligheden
  • Utroskab
  • Kriser som eksempelvis dødsfald i familien
  • Problemer i forhold til børn og børneopdragelse
  • Fælles mål kontra individuelle mål
  • Gentagne skænderier